• Besøgsdag
  • Besøgsdag

Rejser på Fjordvang Efterskole

I løbet af et skoleår vil alle elever på Fjordvang Efterskole komme på mindst 2 rejser:

Skilejrskole i Sverige

Den ene rejse er en fælles rejse til Støten i Sverige, hvor vi er en uge i skilejrskole. Eleverne modtager skiinstruktion hver dag, og i løbet af ugen vil der være en lang række af fællesskabende aktiviteter både med og uden ski. Eleverne bor i hytter med plads til 8-9 personer, og skal selv stå for madlavning og husholdning. Det er den fedeste tur med en masse nye fællesskaber på kryds og tværs af klasser og kontaktgrupper!

Studierejser

Den anden rejse er en studierejse til en europæiske storby. Den afholdes på det enkelte stamhold og arrangeres af stamholdslærerne. Rejserne har et kulturelt indhold, og der vil også være en sammenhæng mellem studieturens overordnede formål og skolens undervisning på det enkelte stamhold. I dette skoleår tager vi alle til en af verdens hyggeligste og mest historiske storbyer; Berlin! Turen har et historisk, sprogligt og samfundsfagligt indhold. Der vil være særskilte aktiviteter, som er tilpasset de enkelte klasser.
En fed uge i foråret, hvor vi i den grad mærker suset fra storbyen Berlin. 

Ekstra rejsetilbud til 10. årgang

Vi laver udveksling med unge fra Bilbao i det nordlige Spanien. Fjordvangs elever fra 10 årgang, tager en uge til Bilbao og bor hos en spansk familie, og eleverne fra Bilbao kommer på en uges efterskoleophold på Fjordvang.
Vi møder verden - og verden møder os!