• Besøgsdag
  • Besøgsdag

Efterskolernes Dag på Fjordvang

Kom og oplev Fjordvang Efterskole på Efterskolernes Dag søndag 30. september.

Et efterskoleår på Fjordvang bliver det bedste år i dit liv. Oplev vilde udfordringer, afslappende hyggestunder, kærlighed, nye venskaber, verdensklasse lærere, topfaciliteter og ikke mindst et intenst efterskoleliv med oplevelser og venner for livet.

Vælg mellem 8 linjefag

Fjordvang er efterskolen med de mange muligheder, og du kan vælge mellem hele otte linjefag.

Du kan vælge to linjefag i dit efterskoleår. Vælg mellem Musik, Outdoor, Kunst & Design, Jagt, Ridning, Metal, Gastronomi og Boldspil.

På Fjordvang dyrker vi bredden fremfor eliten, men du skal ikke tage fejl. Vi er for dig, der har ambitioner om at blive bogligt dygtigere og udvikle dit talent i linjefaget.

Hvad oplever du til Efterskolernes Dag på Fjordvang?

På Efterskolernes Dag kan du besøge skolen sammen med din familie og møde vores elever, der fortæller om efterskolelivet, fællesskabet, linjefagene og de boglige fag. Har du spørgsmål, er både eleverne og lærerne klar til at svare.

Du kan naturligvis få mere at vide om Fjordvangs stærke og unikke boglige profil med to forskellige 9. klasser og en anderledes, projektorienteret 10. klasse.

I løbet af dagen kan du opleve livet på efterskolen, og der vil være masser af liv på skolen med aktiviteter i hallen, klasselokaler, boldbane og værksteder.

Eleverne viser dig og din familie rundt, og på rundvisningen ser du skolens lokaler og møder lærererne, som fortæller om skolens værdier, det daglige liv og alle fagene.

Har du spørgsmål til økonomi og tilmelding, kan du tage en snak med kontoret.
 

Tid og sted for Efterskolernes Dag

Du kan besøge os fra kl. 13 - 17 på Efterskolernes Dag søndag 30. september.

Vil du hellere besøge os en anden dag?

Klik og se vores besøgsdage

 

Find os
Fjordvang Efterskole
Velling Kirkeby 48
6950 Ringkøbing

Har du spørgsmål?
97 32 16 88
kontor(at)fjordvangefterskole.dk

 

Vi glæder os allerede til at møde dig og din familie

Hilsen elever og personale på Fjorvang