• Besøgsdag
  • Besøgsdag

Jagt

Efterskole og jagt? På Fjordvang Efterskoles jagtlinje kommer du til at arbejde både teoretisk og praktisk med jagt, natur og vildtpleje.

Efterskole jagt består blandt andet af:
• Jagtteori (grundlaget for at tage jagttegnet)
• Natur og vildtpleje 
• Ekskursioner med besøg på vildtopdræt
• Våbenteori - du skal lære om våben og om vedligeholdelse
• Arbejde i værksted, hvor du skal lave kniv, fælde og jagtstol
• Behandling af nedlagt vildt – ”fra jord til bord”
• Skydetræning – flugtskydning og riffelskydning
• Kompetent og engageret underviser med mange års personlig erfaring i jagt

Jagtlinjen på Fjordvang Efterskole består af teoretisk undervisning såvel som ”jagtpraksis”. Du skal f.eks. lave din egen jagtkniv, bygge en kragefælde, være med til at anlægge en vildtstribe, pleje et læhegn, deltage på rigtig jagt, skyde med haglgevær og meget mere. 

På vores jagtlinje er det en selvfølge at arbejde henimod et jagttegn. Vi forbereder dig til at tage selve jagttegnet, samtidig med at du bliver oplært i, hvordan tingene foregår, når du har fået dit jagttegn. Før, under og efter jagten er der nemlig en række traditioner med skrevne og uskrevne regler, som du gerne skal overholde.

På vores jagtlinje får du altså:

• Egen jagtkniv
• Bredt kendskab til vildtbiologi & jagtmetoder
• Kendskab til Natur & Vildtpleje
• Kendskab til og brug af skydevåben
• Og måske dit eget jagttegn

Flere og flere danskere vælger at tage jagttegn. De nyder at komme ud i naturen og opleve solen stå op og se dyrelivet begynde. Oplev rådyret spise af hveden, eller lyt til alle de forskellige lyde, der kommer fra fugle og insekter. Det kan være nogle af de oplevelser, der er ved at gå på jagt. 

Vil du også opleve, hvad det vil sige at gå på jagt? Så er jagtlinjen på Fjordvang Efterskole lige noget for dig.