• Besøgsdag
  • Besøgsdag
Hvor er de i dag? - Daniel Larsen

Daniel Larsen – Årgang 07/08 – arbejder i dag som socialrådgiver og er specialiseret som familiebehandler. I den fjerde af ni historier om tidligere elever fortæller Daniel om sit efterskoleår på Fjordvang.

Hvorfor valgte du Fjordvang?

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg havde allermest lyst til. På Fjordvang fik jeg en masse forskellige muligheder uden at låse mig fast på en enkelt ting. Det tiltrak mig, at jeg kunne prøve flere forskellige linjefag.

Hvad har Fjordvang givet dig med i rygsækken?

Fjordvang har givet mig en indsigt i mennesker. Jeg har lært, at vi er alle er forskellige og har forskellige passioner. På Fjordvang lærte jeg at tage del i de andres passioner og glæde mig over, når de lykkes. Vi lærte at være uselviske på den fede måde. Vi havde det bedste sammenhold, og vi er stadig gode venner.

Din bedste oplevelse på Fjordvang?

Vi lavede et fedt projekt, som vi selv stod for. I en hel weekend byggede vi en kæmpe labyrint i hallen. Vi spillede gysermusik, havde natteløb og en masse andre fede aktiviteter. Vi brugte ufatteligt mange dage på at planlægge det og løftede opgaven i fællesskab.

Hvorfor skal unge vælge Fjordvang?

De unge skal vælge Fjordvang, fordi de får en masse gode muligheder. Vi er ikke de bedste til at springe, men vi kan så meget andet. Og så har efterskolen et stærkt fællesskab og syder af hjemlig hygge.

Facts

Navn: Daniel Larsen
Årgang: 07/08
Bor i dag i: Aarhus
Bedste minde: Kæmpe projekt
Livret på efterskolen: Kagebordet
Yndlingslærer: Linjefagslærer Ragner
Yndlingssted: Nørdrum med computere til LAN party
Yndlingsfag: Outdoor
Forelsket på efterskolen: Mange flirt and romances
Uddannelse: HTX og Socialrådgiver, specialiseret som familiebehandler
Job i dag: Socialrådgiver