• Besøgsdag
  • Besøgsdag
Hvor er de i dag? - Mikkel Bentzen

Mikkel Bentzen – årgang 12/13 – er uddannet kranmekaniker og arbejder i dag i Hadsten Tip-service A/S. Læs om Mikkels efterskoleår, og hvordan han og linjefagsholdet i Metal var med til at bygge de 110 senge, eleverne stadig sover i på Fjordvang Efterskole.

Hvorfor valgte du Fjordvang?

Jeg har altid godt kunnet lide at skrue. På Fjordvang kunne jeg få Metal som linjefag og et klasseværelse uden for i brændeskuret. Der var ikke så mange regler, og håndværksfaget passede mig rigtigt godt, for jeg var mega skoletræt.

Hvad har Fjordvang givet dig med i rygsækken?

Et stærkt fællesskab og venner, jeg stadig ser. Jeg lærte at stå på egne ben og springe ud i nye ting. Jeg mistede vel nok nogle facader og fandt ud af, at det var fint bare at slappe af i nattøjet, og at det ikke gjorde noget, at håret ikke altid sad perfekt. Min interesse for håndværk og metal blev forstærket, og det kommer nok ikke som en overraskelse for mine efterskolevenner, at jeg endte som kranmekaniker.

Din bedste oplevelse på Fjordvang?

Jeg husker især skituren i de norske fjelde, de mange søde piger, alle de goder timer i metalværkstedet med gutterne og at vi i en hel weekend sad og strikkede huer og halstørklæder. Jeg har stadig halstørklædet.

Mens jeg gik på Fjordvang, var vi på linjefagsholdet i Metal med til at renovere alle værelserne. Vi byggede bundrammerne til godt 110 senge. Det var sjovt og fedt at lave noget, der skulle bruges til et rigtigt projekt. I dag tjekkede jeg lige sengene, og jeg kan se, at eleverne stadig sover i de senge, vi byggede.

Hvorfor skal nye elever vælge Fjordvang?

Lærerne gør en stor indsats for, at du får succes. De giver aldrig op og er klar til at hjælpe dig, når det er svært. Fjordvang har gode spor og linjefag, hvor der både er noget for de bogligt stærke og for os, der gerne vil noget med håndværk. Det er en kæmpe styrke, at der er plads til alle typer elever og mennesker på efterskolen.

Facts

Navn: Mikkel Bentzen
Årgang: 12/13
Bor i dag i: Hammel
Bedste minde: Kammeratskabet, især i metalværkstedet
Livret på efterskolen: Rugbrød, elsker rugbrød
Yndlingssted: Metalværkstedet
Yndlingsfag: Metal og Jagt
Forelsket på efterskolen: Ja, kæreste med Maija
Uddannelse: Kranmekaniker
Job i dag: Kranmekaniker i Hadsten Tip-service